-> Roskilde <-

Jeg har været nogle dage i Nakskov, hvor jeg har fået savet en hulens masse brænde for min mor. Det er også blevet til lidt fest i forbindelse med årets translokation dernede. Og så blev jeg søreme også billedligt foreviget med Yndlings-Malika på Zååune i torsdags.
I morgen tidlig - søndag - tager jeg ud til festivalpladsen i Roskilde og knalder mit telt op sammen med Skottfelt. Så står den på en uge i mudder og en masse musik. Personligt glæder jeg mig nok - hvis ikke helt sikkert - til næste søndag aften, hvor Roger Waters spiller hele "Dark side of the moon" på Orange Scene. Det bliver uden tvivl en kæmpe oplevelse. Forrige lørdag varmede jeg op i Amager Bio til koncert med danske Pink Floyd Project, som helt klart også er en oplevelse værd!
Jeg har bestået begge mine eksaminer i år, så nu er jeg definitivt færdig med 2. år, og mangler kun 2 fag og en rapport fra at være få min bachelorgrad, der gerne skulle falde næste sommer.
Men bliv her på kanalen, hvor der komme sjove Roskildeoplevelse om en uges tid, når jeg er hjemkommet igen.
Etiketter: musik
0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside