Så er der fandme juleferie!

Ja, jeg må med skam erkende, at jeg endnu ikke har lagt billeder op fra min rejse til Bukarest. Det har dog sine årsager, ud over min medfødte dovenskab.
Jeg havde lånt et kamera til at tage med på rejsen, men da jeg (åbenbart) ikke ligefrem er nogen mesterskytte med et digicam, er mappen på min computer ét stort kaos. Det der med blitz og åbne-lukke-hastighed er bare noget mystisk noget! Eksempel: Jeg fik Peter til at tage et billede af mig foran toget jeg skulle med fra Bukarest til Budapest. Resultat: Det ser ud som om at toget allerede er i fuldt fart forbi stationen, og med mine knaldrøde øjne stirrer jeg ondt på de to gennemsigtige turister, der er på vej forbi mig....(!)
Så der skal lige redigeres og udvælges hist og her - eventually...

Nå, men det er jo blevet december og jeg har åbenbart juleferie nu. Fint med mig. I mangel på kvalitets-tv, har jeg anskaffet Vinterbyøster på DVD. Yes, 24 afsnit af kult julekalenderen over dem alle (og hvorfor er den egentlig det, når kun de færreste har set den - den har ikke været vist siden 1976). Det er sgu underholdning, der vil noget. Så godt som absolut INGEN omtale af julen, ingen nisser, men en masse referencer til et Danmark, der ikke findes mere.
For hvem kan i dag forestille sig et postbud, der absolut ingenting har at foretage sig? Der er aldrig noget post med toget, ej heller i byens eneste postkasser, der til gengæld ofte er fuld af morgenbrød, ure, og andre sære ting. I dag var han blevet sendt på afspadsering for længst. I øvrigt sammen med bagerens søn, Julius, der stolt synger om, at når han arbejder som bud for hans far, er han rask som et lyn. Det tror da pokker, når de eneste på ruten er en gammel dame, der bor lige over for bagerforretningen :-) På alle måder en herlig julekalender, hvor alle kan være med. Førnævnte good-fellow Julius præsterer nemlig i hvert eneste afsnit (á ca. 15 min.) at nævnte mindst tre gange, at hans far er bager. Så med 24 afsnit skal selv de allermindste nok nå at opfange budskabet inden jul!

I aften står underholdningen på den lidt finere slags. Turen går nemlig til Tivoli, hvor jeg skal ind at se Nøddeknækkeren. Jeg var der sidste år også, og i år er sidste gang i denne opsætning. Det glæder jeg mig meget til.