Runes Weblog

Min weblog med artikler, sjov/spas, underholdning, nostalgi, agressioner, sære meninger, og østtysk design!

20.3.07

Endelig færdig...

Jeg har den sidste tid gået og joket med, at jeg er manden er gør alting halvt. Eller manden, der aldrig gjorde noget færdigt.

Problemet er nemlig, at jeg gennem tiderne er gået i gang med en masse spændende projekter. Problemet er bare, at jeg aldrig får lavet det færdigt.
Et af mine utallige projekter har været at skærme min guitar og skifte delene ud. Det er jeg så endelig blevet færdig med i dag. Guitaren er indvendigt isoleret med folie. Jeg har fjernet ground-sløjfer og tilføjet en 400 volts beskyttelseskondensator. Endvidere har jeg sat en high pass kondensater på volumenpotmetret, der sikrer, at lyden ikke mørknes, når der skrues ned på volumen.
Og så er der masser af nye dele i. Nye potmetre, nyt switchhjul, ny jackbøsning og bedre kabling. Endelig! Det er også kun 5 måneder siden jeg gik i gang :-)

Så nu venter nye projekter. Næste bliver nok sammen med min kammerat Jesper, der skal have forbedret sit pedalsetup til sin bas. Mere om det når vi går i gang...

Etiketter: ,