Runes Weblog

Min weblog med artikler, sjov/spas, underholdning, nostalgi, agressioner, sære meninger, og østtysk design!

20.3.07

Endelig færdig...

Jeg har den sidste tid gået og joket med, at jeg er manden er gør alting halvt. Eller manden, der aldrig gjorde noget færdigt.

Problemet er nemlig, at jeg gennem tiderne er gået i gang med en masse spændende projekter. Problemet er bare, at jeg aldrig får lavet det færdigt.
Et af mine utallige projekter har været at skærme min guitar og skifte delene ud. Det er jeg så endelig blevet færdig med i dag. Guitaren er indvendigt isoleret med folie. Jeg har fjernet ground-sløjfer og tilføjet en 400 volts beskyttelseskondensator. Endvidere har jeg sat en high pass kondensater på volumenpotmetret, der sikrer, at lyden ikke mørknes, når der skrues ned på volumen.
Og så er der masser af nye dele i. Nye potmetre, nyt switchhjul, ny jackbøsning og bedre kabling. Endelig! Det er også kun 5 måneder siden jeg gik i gang :-)

Så nu venter nye projekter. Næste bliver nok sammen med min kammerat Jesper, der skal have forbedret sit pedalsetup til sin bas. Mere om det når vi går i gang...

Etiketter: ,

3.4.06

Den lille elektriker

Selvgjort er velgjort!
Selvgjort er i hvert fald mine nye XLR-kabler, som jeg selv jeg loddet. Jeg var i Aage Jensen i formiddags, og købte 2 x 3m XLR-kabel og 4 stik. Stikkene har jeg så siddet nu og loddet på. Er lige blevet færdig :-)
Desværre kan jeg ikke teste dem endnu, for det audiointerface, jeg bestilte for en måned siden er stadig i restordre. Forhåbentlih kommer det inden for to uger, da jeg måske skal bruge det til forårskoncerten på Nakskov Gymnasium d. 28. april.
Kablerne skal bruges til min linedriver, for så kan jeg bruge den indbyggede noisegate på interfacet.

Som det antydes ovenfor, er jeg tilbage i København efter min teknikker-tur til Nakskov. Jeg har nu fundet ud af, hvad jeg skal bruge min sommerferie på. Som man kan læse i min gearsektion, har jeg et gammel Hammond orgel stående i Nakskov. Det eneste, der gør det til et Hammond og godt nok at der står Hammond på. Det er en japansk transistor model fra sidst i 1970'erne.. Og det hoster mere og mere hver gang jeg spiller på det..
Derfor vil jeg bygge det om, så det får MIDI udgang. Jeg piller al den gamle indmad ud, og vil så bygge et midikeyboard over de to manualer..
Jeg har været lidt rundt på nettet, og det skulle være til at overkomme.. Det mest udfordrende bliver at skrive styreprogrammet, som skal kodes ind i en mikrochip. De bruger et programmeringssprog, jeg ikke kender og som er meget komplekst, men jeg skal nok finde ud af det før eller siden :-)
På sigt har jeg tænkt mig også at bygge 9 fadere ind, som jeg kan bruge til at styre drawbars med. Den volumepedal, der allerede sidder skal også laves om, så jeg kan styre MIDI volumen med den.
En tredje idé, jeg glæder mig meget til at afprøve opstod, fordi orglet kun har 3 oktaver på hver manual.. Det kniber derfor med de høje toner på øvre manual. Jeg kom så på den idé, at bygge endnu en fodkontakt. Når man trykker på den, løftes den øvre manual en oktav, så jeg får fire oktaver til rådighed.
Pedalspillet har jeg allerede afmonteret. Ved at pille de gamle kredsløb og højtaleren ud, skulle det også gerne komme så meget ned i vægt, at det er til at tage med ud at spille - kun ved hjælp af en god portion selvtillid og en sækkevogn :-)

De teknikinteresserede kan endelig skrive og høre nærmere. Jeg tager lidt flere billeder i løbet af projektet.


Etiketter: