Runes Weblog

Min weblog med artikler, sjov/spas, underholdning, nostalgi, agressioner, sære meninger, og østtysk design!

21.7.05

"I have become comfortably numb"

"Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted,
Tomhændede står vi tilbage og kan slet ikke følge med..."

Ja, sådan lyder omkvædet til en C.V.Jørgensen-sang fra 1980-albummet Tidens Tern. Et album jeg faktisk for hørt alt for sjældent, skønt jeg har det både på CD og vinyl.. Det skyldes nok netop ovenstående sang, for når jeg i min søgen efter noget musik at lytte til kommer forbi Tidens Tern, er det aldrig sidst på sommeren, og så går det ligesom ikke at høre den sang.. Måske er det i virkeligheden slet ikke nogen god idé at høre det nummer overhovedet, for når der så ér sidst på sommeren, bliver man sgu helt melankolsk af den strofe..

Men men men, hvorom alting så vederstyggeligt er... Mon så ikke vi når at få lidt sommer endnu. Vi plejer jo gerne at blive stegt halvvejs ind i september, så jeg er fuld af fortrøstning.

Nå, men nok om mine lommefilosofier.., der skulle jo gerne lidt information ud i æteren... Jeg er jo i gang med at læse til sygeeksaminer i Nakskov, og nervøsiteten er så småt ved at være på plads, som det jo nu engang hører sig til... Sejltur bliver der ikke noget af for mit vedkommende, da der kom et lille logistikproblem i vejen, men jeg håber de andre tager en masse billeder til vores lille secret-place, you know..

Som nævnt i et tidligere indlæg sad jeg klinet til skærmen, da Pink Floyd gik på scenen til Live8 koncerten i Hyde Park. Godt at de blev enige om, at Afrikas problemer trods alt er lidt større end deres over 20 år gamle stridigheder. Jeg læste dagen efter, at salget på dobbelt-opsamlingsalbummet Echoes fra 2001 fra steget med 1.343 % på et døgn!! Det er jo historisk, at skulle opleve David Gilmour og Roger Waters sammen på scenen i min levetid, så jeg har sikret mig optagelserne på såvel VHS som SVCD og DivX :-)

Min kammerat Peter er forduftet til Rumænien, hvor han skal læse et år. Som planerne ser ud for tiden, skal jeg ned at besøge ham i november. Men ligenu står den bare på læsning, og så må tiden vise, hvordan situationen ser ud om et par måneder...