Runes Weblog

Min weblog med artikler, sjov/spas, underholdning, nostalgi, agressioner, sære meninger, og østtysk design!

21.3.06

Teknik-bavl

Uha der er mange dejlige projekter her i Nakskov. Jeg nåede herned, så jeg kunne komme til SLAM-fest d. 10/3 - super nice fest!

Hele sidste uge gik så med Amatørscenens 60 års jubilæumsshow AmaWARD. Her afviklede jeg en række videoklip på to storskærme. Alle tre forestillinger gik kanon godt. Virkelig en succesoplevelse.

I morgen går det så løs, når jeg endnu en gang skal over på teatret. Gymnasiet begynder at sætte kulisser op til deres skolekomedie. Jeg skal lave både lyd og lys til denne forestilling, så jo før de får hængt kulisser op i morgen, jo før kan jeg komme i gang med at hænge en lyssætning op. Jeg går med nogle idéer, jeg gerne vil prøve af, så forhåbentlig bliver der mulighed for det.
Vi har lånt Amatørscenens mus (gulvmikrofoner, kort fortalt), så jeg skulle gerne slippe for at hænge kondensatormikrofoner op i trækkene ned mod scenen. Det fungerede meget dårigt sidst, og det kræver desuden en masse kabelføring. De to mus kan forhåbentlig gøre det.
Der bliver noget musik, som skal afvikles under forestillingen. Det ved jeg intet om endnu, så jeg er spændt på/frygter, hvilke instrumenter de kommer rendende med. Instruktøren vil have dem siddende på sceneforkanten i den ene side, så der kan hurtigt blive problemer med at mice et trommesæt op. Men vi får se, problemer er til for at blive løst :-)

2.3.06

The spiderweb-guy

Ah, hvilken tiltrængt dejlig aften i går.
Jeg var til koncert med Pigswear nede på Loppen. En ekstra bonus var det, at jeg nu bare kan tage et par sko på og gå ned til Christiania. Tager 15 min.
Nå, men drengene havde premiere på deres musikvideo til Head Over Heals, og spillede derefter en god times tid.
Det er første gang jeg hører dem live, og jeg havde sgu glædet mig til det. Det var faktisk en rigtig fed koncert, og de gav sig max.
Men det, der virkelig gav aftenen topkarakter var, at jeg mødte nogle stykker dernede, som jeg ikke har set i nogle år. Fedt at opleve at man stadig er på bølgelængde efter 3-4 år med no seeing. Så det endte for mit vedkommende i den store networking-aften. Ikke alene fik jeg scoret Pigswears single på 45-vinyl med autografer og det hele. Jeg fik også fat i en EP fra bandet HAAHR. Bagmanden er endnu en af de utallige musikere ved navn Anders, og endnu en af de gamle Splint-gutter. Så nu må jeg se, om jeg ikke kan lave lidt promovering for dem.
Virkelig nice aften!

Etiketter: