Runes Weblog

Min weblog med artikler, sjov/spas, underholdning, nostalgi, agressioner, sære meninger, og østtysk design!

22.7.07

20:46

Så er vi kommet frem til d. 22. juli. En ganske særlig dato for mig. For andre måske bare en dødssyg regnfuld søndag.
Egentlig ikke de store nye ting. Jeg er endt med at følge med i Le Tour de France igen i år. Men det er jo til gengæld også det mest spændende løb i 10 år set med danske øjne. Med årene er jeg begyndt at tro mere og mere på teorien om hybris og den deraf følgende nemesis. Jeg vil derfor holde mig fra at spå om, hvorvidt Michael Rasmussen kan gå hen og vinde touren i år. Men ønsket har man da lov at have :-)

Jeg har lånt to bøger af mine veninde, Sine, så der er lidt at gå i gang med de næste par dage. Mit cd-drev er så småt ved at stå af, så en tur til Frederiksberg efter et nyt bliver nok også snart aktuelt.

Og så er det ellers bare at se frem til d. 2. august, hvor årets sejltur starter!

Etiketter:

9.7.07

Theme for summer 2007

Så er der igen lige 10 minutter til at sætte sig og gøre status.

Den sidste eksamin er vel bestået, så bachelorgraden er i hus. Lækkert at have velfortjent sommerferie helt frem til september.
Indtil videre har jeg tilbragt det meste af ferien i Nakskov. Mine kæreste gennem et halvt år slog op med mig midt i juni. Det er jeg selvfølgelig pænt ked af. En masse planlagte ting er derfor pludselig forsvundet og det giver en ret ubehagelig følelse af tomhed.

I denne uge passer jeg hus og vander blomster for min mor og Niels, der er 10 dage på Grønland. På fredag skal jeg ind at hente dem i lufthavnen. Og derfra tager jeg sommeren som den kommer. Muligvis tager jeg en uges tid til Østeuropa med Peter. Det er ikke planlagt endnu, men det finder vi ud af, når han kommer hjem fra Frankrig i morgen.

Ellers går dagene stille og roligt. Det har heldigvis været vejr til at sidde udenfor de sidste par dage. Så er det også lettere at holde sig fra tv'et så jeg ikke får set alt for meget Tour de France :-) Vil sgu gerne være lidt mere aktiv i år end at glo sport i tre uger.

Etiketter: ,