Anne M. Vase, Hørsholm skriver i et læserbrev i Berlingske Tidende 1. marts 2005:
Rødt medie-diktatur
Hvorfor tvinges danskere til at betale licens til Danmarks Radio, blot de anskaffer et TV?
DR favoriserer alle venstrefløjspartier. Under Nyrup-regeringen blev der næsten udelukkende vist klip med regeringspartiernes meninger. Siden Fogh blev statsminister, er der i samme takt blevet vist klip med oppositionens meninger. Hvad er meningen?
Som eksempel nedlagde Nyrup-regeringen så godt som alle overnatningsbarakker for boligløse, så de hjemløse blev henvist til Ørstedsparken selv i sne og kolde vintre. Anders Fogh har genoprettet overnatningssteder for boligløse. Dette ties ihjel i pressen. Men det støtter jo heller ikke en socialistisk tankegang.
Under den nyligt overståede valgkamp blev Dansk Folkeparti forfordelt med hensyn til sendetid. Hvorfor netop dette, Danmarks tredjestørste parti? Er det demokrati?
For mig ligner det et stabilt medieforsøg på at genskabe et DDR ? blot lidt nordligere.
Hvorfor er Danmark ud over Cuba og Nordkorea det eneste sted i verden, hvor det ikke er gået op for mediestyrende kræfter, at socialismen har udlevet sin ynkelige rolle?
Jeg føler mig ikke tryg i mit moderlands »demokrati« camoufleret som rødt medie-diktatur, hvor DR ikke går af vejen for at vise indslag af PR-lignende karakter i TV Avisen til fordel for den socialistiske »sprøjte« Politiken.
Lad vort demokrati genopstå, så alle kan føle sig lige trygge.
Anne M. Vase
Lathyrusvej 15
2970 Hørsholm
Jamen er det ikke morsomt. Jeg synes virkelig det er påfaldende, så mange gange her i starten af det 21. århundrede, jeg støder på folk, der offentligt ydtrykker deres "frygt" for de onde kommunister i Danmarks Radio.
Og gang på gang bidrager det alene til at jeg får et billigt grin over morgenkaffen, eller hvor jeg ellers falder over disse tåbelige postulater.
Og af og til kommer det altså til det punkt, hvor jeg ikke kan dy mig for at pille disse påstande fra hinanden.
Kære Anne, du betaler licens for at kunne modtage to TV-stationer plus 4 radiokanaler, der er fuldkommen blottet for reklamer, hvilket jo alene må siges at være en sensation i disse hardcore-markedsøkonomiske-penge-er-alt-tider. Dette kan man jo så ønske eller lade være, men ovenstående læserbrev er selvmodsigende og faktuelt forkert.
Når Anne mener, at DR favoriserer alle venstrefløjspartier, og senere omtaler dette som den socialistiske tankegang, er det unægteligt ikke særlig overbevisende, at argumentet hentes fra en tilfældig realpolitisk sag fra 1990'erne, hvor de ansvarlige er Nuryp-regeringen.
Vi kan vel blive enige om, at Det radikale Venstre, der også sad i denne regering, ikke er noget venstrefløjsparti. Og når vi kommer til Socialdemokratiet, er det for mig en præceptiv holdning, at dette ej heller er noget venstrefløjsparti. I hvert fald ikke i den betydning, ordet
venstrefløjsparti har i sin almene, traditionelle opfattelse. Socialistisk er i hvert ikke et adjektiv, der kan knyttes til Socialdemokratiet. Jeg tror heller ikke, de selv er interesserede i at kalde sig socialister. Denne status har Socialdemokratiet for længst kastet af sig, da de forlod det oprindelige ønske om at ændre samfundet radikalt. Det eneste mål dette parti har i dag, kortsigtet som langsigtet, er jo blot løbende at justere det kapitalistiske samfund på en sådan måde, at det irriterer en borgerlig opposition.
Endvidere finder jeg det noget malplaceret, at begynde en diskution om, hvorvidt Dansk Folkeparti blev forfordelt sendetid i valgkampen, og stille spørgsmålstegn ved demokratiet. Hvis Anne mener dette, kan jeg ikke se sammenhængen. En statslig tv-station kan da på ingen måde kaldes beton-socialistisk, hvis de i en valgkamp skulle have tildelt en små-fascistisk nationalistisk parti sende-/tale-tid.
Lidt international politik bliver der også plads til, i det Anne fremfører, at det socialistiske DR skulle stå i ledtog med Nordkorea og Cuba. Situationen på Cuba historisk og i dag er jeg ikke godt nok velbevandret i, så her skal jeg udlade min kommentar. Situationen i Nordkorea, derimod, følger jeg med interesse med i. Og jeg kan oplyse, muligvis til Annes forbløffelse, at Nordkorea på ingen måde kan betegnes som et socialistisk land. Faktisk er det utrolig svært at finde nogen som helst, der anderkender Nordkorea som socialistisk land. Selv ikke et parti som APK, der tilhører den absolut yderste venstrefløj med en politisk ideologi, har dette synspunkt.
Dokumentation her (5. afsnit).
Mod slutningen af læserbrevet udråber Anne Politiken som " en socialistisk sprøjte". Dette tror jeg såvel journalister som redaktører på Politiken bliver kede af at høre. Politiken opstod i 1884 i lyset af den nyopståede radikalisme, bl.a. frembragt af Georg Brandes taler i årene 1871 og frem. Denne radikalisme fik senere sin renæssance i mellemkrigsårene under betegnelsen kulturradikalisme, hvor Politikens idegrundlag typisk placeres i dag.
Vil Anne have chokket og læse en dansk socialistisk avis, skulle hun gå på et større bibliotek og lede efter titler som "
Dagbladet Arbejderen", der udgives af
DKP/ML, "
Kommunist", der udgives af
KPiD, eller "
KomPol", der udgives af
APK.
For at samle lidt op, står jeg fuldstændig uforstående over for, at forskellige mere eller mindre kendte mennesker jævnligt udtrykker førnævnte påstand. For hvordan skulle det gå til, at Danmarks Radio til stadighed skulle være infiltreret at "røde lejesvende". Hvor meget indflydelse har den danske venstrefløj, forstået som de socialistiske partier, egentlig på noget som helst i disse år. Praktisk talt ingen. Dette er vi nogen der burde være anderledes, men det er en helt andet snak. Lad os holde os til fakta, nu det i forvejen går så godt.
De danske socialistiske masser har jo ingen adgang til at overtage eller dikterer sendefladen på DR. Så hvor er det dog, I ser denne infiltration??
Er det blot et ønske fra de borgerlige om at tilsværte andre mennesker, der da er i deres frie ret til at have andre synspunkter end dem, som en form for hævn om, at de i 60'erne og 70'erne følte sig trådt på. Se dog tingene i et historisk perspektiv. Den tid man lever i, har stor indflydelse både på, hvilke strømninger der er mest toneangivende, og på hvor stærke oppotisionens argumenter objektivt set er.
Man så for ca. ½ år siden det samme fra Kulturminister Brian Mikkelsens side, da han i en en fuld kronik i Politiken søgte medlidenhed over, at han i gymnasietiden ikke kunne få skolens støtte til at udgive sit eget skoleblad i konkurrence med det allerede eksisterende. Et tragikomisk indslag i den narresut, der blev kaldt "Kulturkampen".
Mit råd til Anne må blive, at søge støtte hos ligesindede og melde sig under Morten Messerschmidts faner i hans selvbestaltede forening Kritiske Licensbetalere. Et lige så ensporet initiativ som Erhardt Jakobsens forløber Aktive Lyttere fra 70'erne.
Ja, det bliver lidt langt, når den ene ting tager den anden, men med al respekt for Anne M. Vase fra Hørsholm, er det et utrolig rodet, og dårlig gennemarbejdet læserbrev, der på underfundig vis fandt frem til Berlingske Tidendes avisspalter den 1. marts 2005.
Post Scriptum: Da ovenstående replik på alle måder er envejskommunikation, er det ikke umuligt, at visse udtalelser kan misforståes. Jeg skal på opfordring uddybe enkeltheder nærmere...
Det er tit, når man er inde i pressede perioder med meget arbejde man skal nå, at man finder på ting, man gerne vil lave "når man engang får tid..."
