Runes Weblog

Min weblog med artikler, sjov/spas, underholdning, nostalgi, agressioner, sære meninger, og østtysk design!

22.1.06

100% Amagenser

Så har jeg fået flyttet alle mine ting fra Rebæk Søpark og ud på min nye bopæl - Øresundskollegiet.
Selvfølgelig skulle den udsete flytteweekend byde på både sne og isslag, men det er jo bare så typisk. Det må man tage med.
Jeg er sikker på, at jeg bliver rigtig glad for at bo her. Ganske vist er det kun min seng, tv og computer funktionsdygtigt indtil videre, men resten kommer jo hen ad vejen. Nu kan jeg da i det mindste få varm mad, når det passer mig. Det er sgu dejligt!
Nu skal jeg så bare lige have fat i nogle ludbehandlede træpersienner, så jeg ikke behøver at dele privatliv med tre andre blokke. Og så skal jeg have fat i en ny cykel, så jeg kan komme nemt, hurtigt, sundt og billigt ind til universitetet (når det bliver godt vejr igen, hehe)
For de særligt heldige inviterer jeg nok til housewarming før eller siden, det vender jeg tilbage til!
Hop straks ind under Kontakt på hjemmesiden og noter dig min nye adresse!
Ja og så kom gerne og besøg mig i ny og næ, så jeg ikke bliver endnu mere sær og underlig :-)

11.1.06

Pigswear coming up!!

Så har jeg hørt nyt fra Pigswear!
Siden har været nede, da de snart lancerer et nyt design sammen med 1. single plus en tilhørende musikvideo :-)

Så releasen skulle være lige om hjørnet!
Hold øje med deres site her: Pigswear

2.1.06

Runes weblog - 3. årgang

Jamen velkommen til år 2006 allesammen!
Jeg skulle lige have ændret i opsætningen, før de tilsendte kommentarer kom på siden, men det skulle så også virke nu :-)